Ritualer i et elementsamfund er etableringen af et mindre bjerg midt i byen, en genforhandling af fællesarealet, og en refleksion ind i hjertet af det nybyggede miljø omkring os. Vi er den naive tilstedeværelse et sted midt imellem, i en form for dramaturgisk aflæsning af det moderne byggeri.
I en arbejdssituation på Tomsgårdsvej kredser vi omkring murstenens væsen og væsentlighed. Vi arbejder os igennem 12 tons smeltevandsler, sænker farten og skærper fokus i en bearbejdning af materialet. Via den simple handling at forme ler, tørre det, for til sidst at brænde det på offentlig grund, arbejder vi med en skulpturel tilstedeværelse, hvor vi forsøger at forstå murstenen som en subtil størrelse i et større og mere komplekst billede.
Jan Danebod og Kasper Lynge
10-11-12 Dec 2019
En skulpturel bålbrænding over tre dage
imellem Dortheavej og Birkedommervej
Alle er velkomne.
På græsarealet bag BIGs nye residence bliver lavet en keramisk brænding af håndstrøgne mursten. En skulpturel konstruktion formgivet af et bål.
Handlingen strækker sig over tre dage, dag og nat, hvor bålets krop bliver bygget op i lufttørret mursten, for derefter at blive langsomt inddæmmet og til sidst opslugt i et bål. Efterhånden som ilden trækker sig tilbage, bliver de nu brændte mursten igen blotlagt, kølet ned for til sidst at blive skilt ad igen.
Brændingen er båret af en skulpturel interesse snarere end et ønske om at skabe en optimal ler brænding, vi er ikke interesseret i at kende det færdige resultat på forhånd. På den måde er det arbejde, der bliver lavet usagkyndigt, hvilket skal ses som en kvalitet. Det er den skrøbelighed, der udgør projektets skulpturelle krop, og det er den tilgang til virkeligheden, der bliver efterstræbt.
Murstenen synes foreviget indmuret i bygningskonstruktioner, hvor den byggeteknisk bliver taget forgivet og betroet nærmest overnaturlige bæreevner. Den holder flere tusind års historie i hævd i den ur-ler den er skabt af, og de bygningsværker den ligger krop til.
Murstenene er formgivet ud af smeltevandsleret fra et mindre bjerg i Københavns Nordvestkvarter, Bispebjerg. De er blevet produceret i en tid, hvor det færdigstøbte elementbyggeri i hastighed, æstetik og økonomi dominerer og hvor den brændte sten er reduceret til pynt og facadebeklædning.
Dette er en slowmotionsamtale midt i en highspeed gentrificering, hvor kunst, kultur og mellemfolkeligt liv bliver brugt som katalysator for selveliminerende byudvikling. Det er en samtale, der er oppe mod kapitalfonde, økonomisk vækst, kommunale selvfølgeligheder og i det hele taget en udtalt, velment sanering af byen.
Grafiske tryk / Igangværende serie / Arbejdstitel: Ritualer i et elementsamfund
70x100 cm / Fabriano /250gr / Oplag: 11
Pris: 2500,-
Rituelle handlinger, elementbyggeri og parallelle samfundstrukturer
Byer er i en konstant forandring og København er ingen undtagelse - i et kontinuerligt flow er store dele af byen under rekonstruktion, i nogen tilfælde en fuldstændig udskiftning af bygningsmasse og funktion.
Vores blik er rettet mod Bispebjerg i Københavns Nordvest kvarter, der under overskriften;
Kvarterplan Nordvest, gennemgår en områdefornyelse.
Dermed skifter Bispebjerg status og indgår i en struktur af formelle systemer, der kan handles ud fra. Et nyt sprog bliver implementeret;
kvarterløft, områdeløft, byfornyelse, bydelsplaner - begreber der i sit udgangspunkt insisterer på at være en forbedring af hvad det var før. Tvivl er erstattet af kongstanker om fornyelse, og troen på at det eksisterende har en værdi, gives sjældent meget plads.
Vi har lejet os ind i byfornyelsen med en forhåbning om at kunne være et udsagn
Men vi er tilintetgjort inden
Byen syntes forudbestemt
Der er ikke plads til udsagn
Der er ingen interesse
Der er økonomisk kapacitet
Vores entre føles som en lang outro
Retræten, er en koreograferet handling !
Vi har bygget et billede op i 3d og bevæger os rundt i det, som var vi på arbejde.
Men vi er skulptur.
Vi befinder os på en scene ud imod et hav. På et Platou af betonfliser, hvor en massiv mængde af trafik bevæger sig forbi i kontinuerlig støj.
En slags publikum til vores taktile tilstedeværelse, de ved det bare ikke!
Vores skulpturelle krop er udgjort af en formation af strukturer. Et tunneltelt i armeret gennemsigtig syntetisk grøn plast, er bygget sammen med en overdækning af træ beklædt med et transparent tag med et blåt skær. I forlængelse er placeret en mandskabsvogn i slidt grøn nuance. Formationen flugter med scenekanten.
Aller forrest er placeret et bjerg af smeltevandsler betrukket med en markant blå presenning.
Helt yderst har vi rejst en 5 meter lang billedfrise der i et følsomt toneleje, er udsagn om spekulationens underminering, bygningsmassens overgreb, og andre prekære forståelser i gentrificeringens gennemgribende forvandling. Billederne bliver udskiftet i en langsom animation.
Den lille arbejdsstation vi sidder i nu er et midlertidigt mellemrum.
Det er ikke tænkt til at være permanent. Det er tænkt som et stedbilede
En kortvarig tilstand med en bibeholdt integritet
Vi forsøger at frigive stedets funktion
Det eksisterer kun inde i vores hoveder
Måske med tid eksistere det i datid
Vi kredser rundt om formen
Har underlagt os selv stedets præmis
Tilpasset os ind i skematik og formular.
Prøver at navigere i det - ud af det- ind i det
Men det er som om vi bliver opslugt af en forudbestemthed
Som om vi er tilstede i en illusion
Alt imens laver vi mursten
22,8 x 12 x 5
Murstenen som et ikonisk byggeelement blandt flere andre.
I flere tusind år har den indrammet vores liv
Produceret I forhåndværende materialer under forskellige vilkår verden rundt
Stenen er blevet forfinet og ensartet på ligefod med de liv den er bygget op omkring.
I nyere tid er stenens bærende funktion langsomt blevet erstattet af betonelementet
Murstenen er reduceret til dyr overflade pynt
Miljø belastning og ikke rentabelt byggeri
Vi er en mur af ubrændte sten vi selv har formet
Filmvisning
lørdag d.26 Oktober:
Harun Farockis “In Comparison” der I et langt og tavst billede viser menneskekroppens tilhørsforhold til bygningsmassen. Man bliver indført i produktionen af mursten over hele verden nu.
Rachael Cloughton skriver om filmen:
By taking the brick as a point of departure we become aware of the loaded connotations that travel with it: "The brick is very old – some 8000 years. There are also other products that didn't change too much in the last thousand years – but bricks are built into houses and, therefore, they become a public issue…"
Tomsgårdsvej 24
Visualiseret af Marius Danebod
D. 19´ende oktober var Lea Marie Løppenthin og Boris Schiøler forbi Tomgårsvej
Lonely Boy Choir (Boris Schiøler)
gennemførte Uropførsel af lydværket:
"Langstrækt Landskab"
-en lydoplevelse med socialgeografiske nedslag
Lea Marie Løppenthin
læste op fra romanen Sæson, fra bogens betragtninger om byer, bygninger og andre former for opløsning.
--------------------------------------------------------------------------------
Ritualer i et element samfund er et længerevarende forløb af handlinger der tager udspring i et område af Bispebjerg.
Der er indtil nu projekteret en række arbejdsstationer og handlinger bygget op omkring produktion af mursten fra æltning af ler til brænding af sten.
--------------------------------------------------------------------------------
Projektet er støttet af: Mødestedspuljen, Rådet for visual og kunst og Statens kunstfond
Ritualer i et elementsamfund er økonomisk støttet af: Statens kunstfond, Områdefornyelsen Nordvest og Københavns kommunes råd for visuel kunst.
Derudover stor tak til: Kerstin Polozek (Wienerberger), Ingolf Lindholm og ikke mindst Elisabeth Broeng og Maria Ramouk,